Mælkebar for amme - og flaskebabyer
Mælkebaren – for jer hvis dag er fyldt med babyer, mælk, gylp, flaske eller bare bryster
Amning kan være så skønt og alligevel så svært.
Mange mødre oplever udfordringer med amning, især i de første uger efter fødslen. Faktisk er det 60-80 % af ammende mødre, der er usikre eller har problemer med amning.
Samtidig kan der så også dukke spørgsmål op omkring flaske og tanker om det nu er det rette valg, du tager som mor.
Oplever du det samme? Har du spørgsmål, du ikke føler du får svar på? Vil du gerne vide, hvordan flasken kan være en ven i stedet for at blive skammet ud?
Duk op i ”Mælkebaren” hos Anne Grethe – sundhedsplejerske og ammekonsulent.
Her kan du stille alle de spørgsmål du vil og vi kommer helt naturligt til at tale om:
- Hvad sker helt naturligt og hvad kan påvirke den første tid
- Hvad er babys behov både ved bryst og flaske
- Ømme brystvorter
- Sutteteknik og stimulering
- Er der mælk nok eller måske for meget?
- Træthed og Ammehjerne – også selvom du ikke ammer
- Mælkestase, brystspændinger og brystbetændelse
- Udmalkning
- Sutteflasker, ammebrikker, sut og pumpe
- Vejledning og hjælp
Samtidig er det knashyggeligt, de små hygger sig på gulvet og finder nye venner, mens vi voksne snakker.
Sundhedsplejerske
Måske I allerede kender Anne Grethe fra Glade Småfolk?
Glade Småfolk er sundhedsplejerske Anne Grethe Thede, der tilbyder relation, støtte og vejledning til private personer.
Hun er uddannet sygeplejerske tilbage i 1999 og har arbejdet mange år på børneafdelingen, før hun gik videre med uddannelsen til sundhedsplejerske i 2011.
Det kalder på masser af bred erfaring med både syge, men også raske børn og voksne, men altid med et fokus på det forebyggende element.
Vigtigst af alt er, at Anne Grethe er mor til 3 – 3 vidunderlige, meget forskellige og samtidig ens unge mennesker, der lever et liv de ønsker og forhåbentlig godt kan lide.
Anne Grethe vægter relationsdannelse – det enkelte møde med familien højt.
Elsker at holde i hånden og følges i fælles retning og tempo.
Der er ikke to familier, der får den samme vejledning eller den samme tilgang præsenteret på trods af ens efterspørgsel.
Der er så mange nuancer og forskellighed fra familie til familie.
Det er en gave at være nysgerrig og finde ind til, hvordan man kan løfte ønsker, håb, drømme, intentioner og kompetencer i hver familie.
Anne Grethe tilbyder både vejledning inden for det sundhedsfaglige: søvn, ernæring, udvikling, stimulering, motorik, pleje, hygiejne og brobygning til dagtilbud eller livet som hjemmepasser. Hun er en komplet motoriktosse. Hun nørder i kroppens udvikling, behov, kroppens sprog og nervesystemets komplicerede ageren. Hendes vejledning omkring de glade små tager som oftest udgangspunkt i motorik og bevægelse og så følger der en masse andet godt og interessant med.
Hun er uddannet Børnegymnastik instruktør, Pilates-, effekt- og Yin Yoga-instruktør, ligesom hun er uddannet ammevejleder og hun elsker det hele.